Historie

Uddrag fra bogen:"Nyhavn gennem 300 år", Forlaget Børge Binderup, 1972

"Vi dumper ned i Det gyldne Lam, hvor der er pub på førstesalen og en rigtig god gammeldaws nyhavnsknejpe i kælderregionerne. Ikke sådan at forstå, at der er sand på gulvet og skummelt i krogene, næh, interiøret er såmænd ganske moderne, men den gamle havnestemning er der umiskendeligt. Den, som så mange, der ikke ved bedre, tror er gået fløjten. Her er jævnt og folkeligt, og på et skilt på væggen står der: "Afholdsmænd og andre, der vil ødelægge glæden, bør ikke opholde sig i lokalet". Man fristes til at udbryde: Hvad i alverden skulle de også her efter - men det kan være et lille hip til Frelsens hær, der ofte foretager commandoraids med munter salmesang til sprøde guitartoner. De nyder i øvrigt en vis popularitet flere steder i Havnen, men det er en anden sag.

Af otte mandlige gæster i Det gyldne Lam en tilfældig tidlig eftermiddag, er de seks søfolk, deraf fire udenlandske. Især de sidstnævnte synes interesserede i fotos af afklædte unge damer på væggene, om end også den fine model af M/S Sine Mærsk tiltrækker sig betydelig opmærksomhed. Gulvet tager sig fortræffeligt ud. Det består af gule mursten i overstørrelse.

Ovenover er det Teddy Barrit, der står for baren, som er den mest internationale i Nyhavn, måske i hele hovedstaden, når vi ser bort fra barerne i de berømte storhoteller. Her er det den skønne malay-curry, der er attraktionen på den kulinariske front - en eksotisk ret, som Barrit har lært at kende i dens hjemland i Bagindien. Hvad de våde varer angår, er der naturligvis noget for enhver smag; men det skal nævnes, at denne bar er et af de få steder i København, hvor man får skænket et rigtig glas engelsk øl, den berømte Whitebread, der smager skønt, men anderledes end dansk øl og er noget stærkere end vores almindelige pilsner. Det er en øl, enhver englænder med respekt for sig selv har et fortroligt forhold til, og i kraft af Teddys internationale fortid kommer her masser af engelske gæster - i øvrigt besøgende fra så at sige alverdens lande, hvad to spændende gæstebøger bærer vidnesbyrd om.

På væggen hænger skindet og hovedet af en vældig hantiger, flaben fra en frygtindgydende krokodille og skindet af en 8 meter lang pythonslange, den farligste af alle kæmpeslanger. Der ligger et drama bag disse trofæer, som alle er nedlagt af Teddy Barrit himself - slangen endda med et velrettet slag med en kølle, eftersom han mødte den uden at have noget skydevåben med. Den havde lige slugt et vildsvin og var ikke helt oppe på mærkerne, men den var da adræt nok til at begynde at gå i angrebsstilling!

Man kan læse om dette og mange andre spændende oplevelser i artiklen "Fra junglen til Gråbrødretorv" i jægernes julemagasin, årgang 1942. Barrit var kort før krigen vendt hjem efter 6 år som bestyrer af en gummiplantage i Johore, Malay, der dengang var en engelsk koloni og nu er en del af staten Malaysia. Efter hjemkomsten drev han i en årrække - afbrudt af flugten til Sverige, da tyskerne var ude efter ham - restaurant Scott på Gråbrødretorv, der snart blev et yndet mødested for kunstnere, professorer og forretningsfolk. Her startede også den malayiske madtradition. Efter krigen blev publikum mere internationalt, og på dette tidspunkt begynder også Barrits første gæstebog, som er fulgt med over i Teddys Bar i Det gyldne Lam.

Det formelig vrimler med verdensberømte navne i begge gæstebøger - sir Alex Guiness, Orson Welles, Carl Brisson og mange andre. Carl og Cleo Brisson er også med i bogen på et fotografi, hvor de står sammen med Teddy Barrit - deres ungdomsven helt tilbage fra 1925. Den amerikanske luftattache Bill Bolt nøjes ikke med at printe sin autograf, men tilføjer en invitation til "my old friend Teddy" til at gæste ham på hans ranch i Texas.

En helside, dateret 11. juni 1955, er helliget følgende autografer: "Georg - Margrethe - Viggo - René - Margaretha - Axel - Emil Lassen". Det eneste borgerlige navn i det kongelige selskab er godsejeren fra Bækkeskov, Sydsjælland - far til major Anders Lassen, der omkom i engelsk tjeneste under krigen og i døden tildeltes Victoriakorset, den mest eftertragtede britiske tapperhedsmedalje, som ingen anden dansker er blevet betænkt med. Som plantagebestyrer i Østen i 30'erne kan man ikke have undgået at komme på hat med kongehuset, deraf de fornemme navne i Teddy Barrits varetægt. Nogle af de festligste indslag i gæstebøgerne er Hakon Mielche mester for - bl.a. en helside med to tegninger, én af en ung, rask Mielche i en robåd - og en anden af en ældre, træt Mielche på vej ud fra en restaurant I Nyhavn. Tekst:"Det skal vel kaldes fremskridt fra de dage, man vrikkede i land for at spise hakkedrenge i Nyhavn 41 i 1920 - til man vralter ned efter en curry hos Teddy i Nyhavn 51 i 1961." Neden under er tilføjet med en kendt Pedersens umiskendelige håndskrift: "Tiltræder. Sigfred". Teddy Barrit afbrydes midt i en sjov beretning om en ung kadet, han lærte at kende for mange år siden i "embeds medfør" - og som atter viste sig i baren i 1966 og efter en glad aften afslørede sig som viceadmiral i den britiske flåde. Afbrydelsen skyldes - ja, naturligvis, der kommer engelske gæster! Stor gensynsglæde på begge sider af bardisken. Whiskyflaskerne kommer frem, og bestillingerne på malay-curry begynder at indløbe. Dansk træder atter i baggrunden i Nyhavns mest internationale bar, hvor samtalerne ofte drejer sig om gamle minder fra "øst for Suez", hvor "mænd kan føle tørst".

"Lammet" har navn efter sit bomærke, som ligger over indgangsdøren - eller lad os sige, det gyldne lam som bygherren Henrik Lambertsen og hans hustru Karen Nielsdatter opsatte, da de havde ladet hytten opføre i 1766, skulle markere, at sådan ønskede man huset benævnt. Gadenumre fandtes endnu ikke. Man opgav altså adressen som "Det gyldne Lam i Nyhavn". Førnævnte bygherre var for resten øltapper - altså værtshusholder i det små. Der har været fugtigt i kælderlokalerne lige fra den første spæde start."